Favrskov Lærerforening - Kreds 137 - en del af Danmarks Lærerforening

Sommerferien 2025 - ferie og feriedage

Ludo LAE
18. juni 2025

For lærere og børnehaveklasseledere ansat ved folkeskolerne i Favrskov Kommune, er der i 2025 kollektivt ferie fra og med mandag den 7. juli til og med fredag den 25. juli.

Hvis du har været uafbrudt beskæftiget i Favrskov Kommune hele det foregående ferieår (1. september 2023 – 31. august 2024) og frem til sommerferien, har du optjent til løn under ferien.


Hvis du ikke har været uafbrudt beskæftiget i Favrskov Kommune hele det foregående ferieår og frem til ferien, vil du få et løntræk for hele eller dele af de 15 dages ferie i juli 2025.


Du kan have forskellige muligheder for at få økonomiske ydelser for de dage, som din arbejdsgiver trækker dig i løn for.


Vær opmærksom på, at kombinationer af nedenstående muligheder kan være relevant:

  • Feriepenge fra anden arbejdsgiver -> kontakt tidligere arbejdsgiver og/eller tjek din saldo på borger.dk
  • Feriedagpenge -> kontakt A-kassen
  • Arbejdsløshedsdagpenge -> kontakt A-kassen og jobnet.dk
  • Aftale med arbejdsgiver om anvendelse af forskudsferie (der vil så ikke ske løntræk for de dage, hvor der anvendes forskudsferie).